Vedtægter for Jydsk Pony Væddeløbsforening
§ 1. Navn:
Foreningens navn er: Jydsk Pony Væddeløbsforening.
§ 2. Foreningens hjemsted:
Århus Kommune
§ 3. Formål:
Foreningens formål er at fremme interessen for ponyvæddeløb samt at afholde væddeløbsdage.
§ 4. Medlem:
Som medlem optages alle, som aktivt arbejder for foreningens formål. Man er medlem af foreningen, når kontingent er betalt. Kontingentet fastsættes af bestyrelsen.
Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, hvis medlemmet ved omtale eller handling skader foreningens interesser eller anseelse. Bestyrelsen skal skriftligt forklare medlemmet årsagen til eksklusionen. Medlemmet kan appellere bestyrelsens afgørelse til førstkommende generalforsamling.
§5. Øverste myndighed:
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes en gang om året inden udgangen af februar måned.
Alle medlemmer indkaldes til generalforsamling med mindst 30 dages varsel. Der kan ske indkaldelse ved fremsendelse af brev eller mail til alle medlemmer ligesom der kan indkaldes via for foreningen almindelig anvendte sociale medier samt hjemmeside.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde skriftligt mindst 2 uger før generalforsamlingen.
Indkomne forslag, og endelig dagsorden offentliggøres på foreningens hjemmeside senest 8 dage inden generalforsamlingen. Så vidt muligt offentliggøres forslag til årsregnskab samt budget for kommende år ligeledes inden generalforsamlingen.
Alle medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen, således dog at medlemmer under 14 år kan stemme ifølge med en forælder.
Beslutninger vedtages ved simpelt flertal med undtagelse af vedtægtsændringer, der skal vedtages med 2/3 flertal af de fremmødte samt ved opløsning af foreningen (se §9)
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Alle afstemninger sker ved håndsoprækning, dog skal der være en skriftlig afstemning, hvis min 3 medlemmer ønsker det samt ved kampvalg.
Dagsordenen til generalforsamlingen er som minimum:
1. Valg af dirigent og stemmetællere.
2. Bestyrelsens beretning og godkendelse.
3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.
4. Fremlæggelse af forslag til budget
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer (3 på ulige år og 2 på lige år)
7. Valg af 2 suppleanter for 1 år
8. Valg af 1 revisor for 2 år.
9. Evt.
Alle over 18 år er valgbar til bestyrelsen.
§ 6. Ekstraordinær generalforsamling:
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes såfremt et flertal i bestyrelsen eller såfremt mindst 2/3 af medlemmer skriftligt anmoder herom.
Ved indkaldelse gælder de samme regler som for ordinær generalforsamling.
§ 7. Bestyrelsen:
Bestyrelsen vælges af foreningens medlemmer og leder foreningen mellem to generalforsamlinger. Bestyrelsen udgøres af 5-7 medlemmer. Såfremt der ved valget på ordinær generalforsamling ikke er tilstrækkeligt med kandidater kan bestyrelsen supplerer sig selv i valgperioden.
Ud over den valgte bestyrelse på 5-7 medlemmer har Jysk Væddeløbsbane ret til en repræsentant i bestyrelsen.
Bestyrelsen konstituerer sig og selv med formand, næstformand og kasserer. Disse poster kan ikke bestrides af repræsentanten fra Jysk Væddeløbsbane.
Ved stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende.
Bestyrelsen beslutter sin egne forretningsorden, nedsætter de nødvendige udvalg og involverer så mange medlemmer som muligt i foreningens udvikling.
§ 8. Økonomi og tegningsret:
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Regnskabet skal ved afslutning underskrives af hele bestyrelsen.
Regnskabet revideres og underskrives af den af medlemmerne valgte revisor, der også har ret til at efterse kassebeholdningen i løbet af regnskabsåret.
Foreningen tegnes af formand eller næstformand og kasserer i fællesskab - dog skal økonomiske dispositioner over kr. 5.000 godkendes af et flertal af bestyrelsen. Bestyrelsen kan give økonomisk fuldmagt til enkeltpersoner og udvalg.
Foreningens medlemmer og bestyrelsen hæfter ikke for foreningens gæld eller andre forpligtelser.
§ 9. Opløsning af foreningen
Opløsning af foreningen kan kun besluttes på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der er indkaldt med mindst 30 dages varsel i denne anledning og med min 4 uger imellem hver. På hver af de to generalforsamlinger skal tre fjerdedele af de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer skal stemme for, at foreningen opløses.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
I tilfælde af foreningens opløsning henstilles foreningens aktiver i 3 år.
Genopstår foreningen ikke inden de 3 år tilfalder foreningens aktiver almennyttige formål. Den generalforsamling, som nedlægger foreningen, skal beslutte, hvad foreningens aktiver skal gå til.
OBS: Vedtaget
Ovennævnte vedtægter er revideret og vedtaget på generalforsamling den 21. marts 1990.
Ovennævnte vedtægter er revideret og vedtaget på generalforsamling den 27. februar 1991.
Ovennævnte vedtægter er revideret og vedtaget på ekstra ordinær generalforsamling den 4. april 2000.
Ovennævnte vedtægter er revideret og vedtaget på generalforsamling den 25. februar 2005.
Ovennævnte vedtægter er revideret og vedtaget på generalforsamling den 16. marts 2007.
Ovennævnte vedtægter er revideret og vedtaget på generalforsamling den 3. november 2012.
Ovennævnte vedtægter er revideret og vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 15. januar 2013.
Ovennævnte vedtægter er revideret og vedtaget på generalforsamling den 1. februar 2014.
Ovennævnte vedtægter er revideret og vedtaget på generalforsamling den 24. februar 2015.
Overnævnte vedtægter er revideret og vedtaget på generalforsamlingen den 8. februar 2019.
Ovennævnte vedtægter er revideret og vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 21. juni 2021.
Ovennævnte vedtægter er revideret og vedtaget på ordinær generalforsamling den 26. februar 2023.